Ejendommen er beliggende i erhvervsområde umiddelbart vest for Odense centrum.
Fritliggende, 1-plans bygning opført med facader af betonelementer og med bølgeeternittag.
Bygningen indeholder:
Administrationsafsnit bestående af: klinkebelagt vindfang og til venstre herfor separat afdeling med forkontor og 3 enkelt kontorer. Til højre reception/showroom, 4 kontorer samt mødelokale, garderobe, 2 toiletter og arkivrum. Alle lokaler har faste tæpper og ludbehandlede trælofter. Mellemgang med klinkegulv, kantine med hvide køkkenelementer og udgang til flisebelagt terrasse. Arkiv, teknikrum samt bade-/omklædningsrum med klinkegulve og toilet. Kontorafsnit med 4 kontorer med separat udgang. Herudover 2 sammenhængende kontorer og mindre værksted med punktudsugning.
Ca. 400 kvm. opvarmet, søjlefri værksteds-/lagerhal med ovenlys og maksimal loftshøjde på 6 m. Adgang til hallen via el-drevet aluminiumsport i bygningens gavl samt via aluminiumsport i bygningens venstre side. I hallen er indrettet mindre lagerrum samt teknikrum.
Fra hallen interne trappe til depotrum.
Fra reception trappe til kælder med arkivrum.
Indhegnet areal omkring bygningen. En del af arealet belagt med SF-sten. Herudover areal udlagt med parkeringspladser.