Flot og velindrettet brugerejendom i det sydlige Odense

I attraktivt erhvervsområde i det sydlige Odense udbydes denne præsentable og funktionelle brugerejendom med et samlet erhvervsareal på 520 m², beliggende på en rummelig grund på 1.828 m².

Ejendommen fremstår velholdt og tilbyder en fleksibel indretning, som gør den særdeles velegnet til virksomheder med behov for både kontor, værksted og lager samlet på én adresse.

Arealet fordeler sig på to bygninger. Hovedbygningen udgør 428 m² og indeholder en velfungerende kombination af administration og drift. Her findes fire separate kontorer, badeværelse, køkkenfaciliteter samt et fællesrum, der kan anvendes som kontor eller møderum. Dertil kommer et regulært værksted med port, endnu et værksted med tilhørende disponibelt rum samt et lagerafsnit med portadgang.

Bygning 1 opvarmes delvis med luft-til-luft varmepumpe og el-radiatorer, og der er mulighed for tilslutning til fjernvarme fra vejen, hvilket giver fleksibilitet i forhold til fremtidig energiforsyning.

Den sekundære bygning udgør 92 m² og består af et separat, uopvarmet lager med store skydedøre. Denne bygning er ideel til koldopbevaring, materialelager eller øvrig opmagasinering, hvor opvarmning ikke er nødvendig.

Grunden giver gode parkeringsforhold samt fine tilkørsels- og manøvremuligheder omkring bygningerne, hvilket gør ejendommen praktisk i den daglige drift.

Samlet set er der tale om en flot og alsidig brugerejendom med mange anvendelsesmuligheder i en attraktiv del af Odense S – oplagt for virksomheden, der ønsker egne, fleksible rammer med gode udenomsarealer.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil dokumenter

    Lignende ejendomme